Ammestop

Havde du spurgt mig for et halvt år siden hvor længe jeg skulle amme, havde jeg sagt max til han er et år.

.

Jeg havde det sådan af flere grunde. Én af dem er at jeg syntes det var grænseoverskridende at han selv kan "tag".

.

Det har jeg det lidt nemmere med pt. Men det er bestemt én af de ting jeg er meget opmærksom på ikke at gøre til en vane. Der er ikke tag selv bar. Han kan blive ammet når han skal sove eller er stærkt presset på overstimulering. Det fungerer pt. Han hiver ikke ned i blusen eller kommer forbi i tide og utide for at få en tår.

.

Én anden grund var min egen fordom om amning af børn over et år. Jeg mente det var dårligt for deres madvaner og at det kunne skade deres tilknytning til deres far. Det mener jeg ikke mere, men jeg har det splittet med det. Lidt af den samme grund som ovenfor, men jeg må også erkende at jeg nu sidder med skoen på den anden fod og på ingen måder ser det realistisk at vi kan stoppe amning nu.

.

For det ville vi skulle, hvis min oprindelige tidsplan skulle holde.

.

Han er elleve måneder nu. Han skal i vuggestue om en måned. Jeg skal tilbage på job om to måneder.

.

Lige nu er amning den eneste måde August kan sove herhjemme. Og han ammer hele luren og rigtig mange gange i løbet af natten. . 

Jeg er sågar blevet frarådet at stoppe, af vores ergoterapeut, fordi det er noget der giver ham ro og afstresser. Det går også igen i bøger o.lign. om sensitive børn. De har brug for at amme længere tid. Det er almindeligt at de har brug for det tryghed der ligger i amningen.

.

Men selv uden hendes anbefaling så jeg det ikke realistisk. Jeg ser det ærligt talt ikke muligt at stoppe uden at det vil være et kæmpe omsorgssvigt af August.

.

Og så har vi på ingen måder kræfterne til det.

.

Vi er så udkørte. Jeg har en eller anden grad af en belastningsreaktion. Jeg er stresset, angst og panisk for grådanfald. Jeg er ganske enkelt ikke stærk nok til at stå det gråd det vil udløse igennem.

.

En anden ting er den påvirkning dykket af amme hormoner vil have på min psyke. Der er risiko for lidt nedtur pga. Det, og igen er det bare ikke noget der er overskud til.

.

Hvornår stopper vi så?

.

Jeg ved det ikke. Jeg håber naivt stadig på at han bliver én af de børn der selv stopper, selvom jeg tvivler på det kraftigste.

.

Lige nu ser vi tiden an. Håber på en længere periode med ro på ham. Så vi kan opbygge lidt overskud til at prøve nye metoder til putning osv.

.

Man har heldigvis et standpunkt til man tager et nyt, og jeg er helt okay med at prioritere min søns behov.