Sådan sover mit barn



Jeg nåede at tænke at det her baby game, det var sgu da no big deal. I de første tre uger faldt han i søvn ved brystet, sov tre timers lurer. Kunne puttes i barnevognen og sove lange lurer, om natten sov han i mellem os i hans baby nest. Det gik langt nemmere end jeg på nogen måder havde forestillet mig.
.
Så kom grådanfaldne og ligeså stille forsvandt søvnen. Han ville pludselig kun sove i vikle, og vågnede skrigende efter 30 min. I starten kunne jeg trave rundt i lejligheden, men hurtigt krævede han at vi gik udenfor, hvilket resulterede i at jeg stod med en skrigende baby midt på Nørrebrogade og måtte haste hjem mens jeg forsøgte at tale eller amme ham til ro.



Så købte vi en slyngevugge. Den virkede I fjorten dage.
.
Til sidst endte vi med det vi stortset stadig kører med.
.
Når han ikke sover i vikle sover han sådan her.

Han bliver svøbt i sit babytæppe og ammes i søvn (og hele luren) i starten brugte jeg hvid støj, nu bruger jeg en lyd meditation på Spotify.

Da han var helt lille kørte vi vågen en time sove en halv. Nu er han vågen to timer i mellem hver lur og middagsluren er ofte en time, som noget nyt skal han helst puttes i soveværelset, hvor der er helt mørkt. 

Han sover typisk tre lurer på en dag og går i seng kl.20.00 (da han var spæd kl.18.00) jeg går i seng med ham, da han ikke kan lægges uden at vågne. Han sover typisk oven på mig eller på de gode nætter i min armhule. Han sover i øjeblikket til mellem kl.7.00-8.00. Han ammer flere gange i løbet af natten, men det kan jeg for det meste sove fra, fordi han jo er lige ved brystet alligevel.



Han vågner skrigende fra de fleste af sine lurer. Eller det gjorder han, efterhånden er det kun eftermiddagsluren og det er ikke altid. Men når han gør er han ofte utrøstelig i en tyve minutters tid.

Vi har også oplevet at han får anfald af night terror, det er store grådanfald hvor man ikke kan komme i kontakt med barnet og ofte er kroppen stiv og svær at holde om, når barnet bliver større end August vil h*n ofte skubbe én væk hvis man forsøger at trøste.

 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Ammestop

Instagram arkiv #6