Mit sensitive barn

For at få konstateret om ens barn er særligt sensitivt kan man nok rigtig langt hen af vejen hakke af på tjeklisten (den kan findes i opslaget Er mit barn særligt sensitivt). Men man kan også henvende sig ved en ergoterapeut der arbejder med sanseintegration.

Vi blev af vores sundhedsplejerske henvist til den ambulante børneterapi. På deres hjemmeside står følgende:

"I Den Ambulante Børneterapi (DAB) udføres rådgivning, undersøgelse og træning i en afgrænset periode af børn og unge med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, samt rådgivning til deres familier."

Her har vi lavet en sanseprofil der er med til at klarlægge hvor og i hvilket omfang August er udfordret i hans måde at bearbejde sanseindtryk.



Man får et skema med hjem der indeholder en masse spørgsmål om måder at opleve verden på. F.eks. "Mit barn bliver ked af det når h*n får klippet negle" eller "Mit barn får ofte raserianfald" osv. De er delt ind i forskellige kategorier og man svare på en skala fra altid - aldrig.



Til sidst tæller behandleren pointne sammen og finder frem til de steder hvor i sær dit barn stikker ud fra "normen". Der er intet der kan være forkert. Alle mennesker sanser og på forskellige måder. Det handler om at finde frem til hvor verden bliver for voldsomt så det er muligt at skærme og aflaste i de situationer.



August bliver målt til at være særligt sensitiv og er i sær udfordret på det emotionelle. Hvor han godt kan betegnes som signalstærk.

En sanseprofil er ikke nødvendigvis ens sandhed for evigt. Der vil ofte ske ændringer i takt med at hjernen modnes. Men vi vil nok altid have en lidt følsom gut.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Sådan sover mit barn

Ammestop

Instagram arkiv #6